Et liv i fællesskab
Minderne om min egen gode barndom I Assens blev afgørende, da min kone og jeg skulle vælge hvor vi ville stifte familie og leve vores liv. Vi er begge fra Assens og har gået på VG i Glamsbjerg. Vi flyttede derfor tilbage til kommunen efter min kone blev færdig som dyrlæge, og her har vi fået tre børn og levet i snart 18 år. Alt for få af mine gamle skole- og gymnasievenner har gjort som os, mit ønske er derfor at langt flere får øjnene op for vores dejlige område.
Hvorfor så Assens kommune?
Først og fremmest er her smukke omgivelser lige i midten af Danmark. Her er nok af det hele til et helt levet liv. Vil man have en dosis af storbyen, ligger Odense kort herfra. Jeg ønsker et liv i balance, hvor mine børn trives, hvor livet ikke nødvendigvis skal leves i overhalingssporet
Jeg stiller op til kommunalvalget i Assens, fordi jeg vil arbejde for et stærkere fællesskab. Ét, hvor vi tager hånd om hinanden – fra den spæde start i livet til de sene år. Hvor vi lytter til dem, der ellers ikke bliver hørt. Og hvor vi udvikler vores område med både hjerte og fornuft.
Herunder finder du de sager jeg vil kæmpe for – flere dukker op efterhånden som jeg snakker med mennesker omkring mig, og jeg ser hvor I vores fælles liv i kommunen vi skal gøre det meget bedre.
En tryg start på livet
Jeg ved, hvor meget det betyder at få en god start. Både som barn og som forælder. Når mødre og fædre står med et nyfødt barn og tusind spørgsmål, skal hjælpen ikke være langt væk.
Vi skal have let adgang til sundhedspleje og en børnelægeordning, der ikke kræver lang transport og ventetid. Det handler ikke kun om sygdom, men om tryghed.
Vuggestuer og børnehaver skal være et sted, hvor børn bliver set og hørt – og hvor personalet har tid til nærvær. Vi skal passe på de gode voksne, som hver dag møder vores børn. Derfor vil jeg arbejde for bedre normeringer og støtte til dem, der tager sig af vores mindste.
Og når børnene bliver større, skal der være liv og muligheder – også uden for de store byer. Vores idrætshaller, skoler, SFO’er, ungdomsskoler og ungdomshuse skal være stærke steder med både fællesskab og frihed. For når vi giver de unge et godt ståsted, giver vi hele samfundet en bedre fremtid.
Når børn bliver til voksne, skal vi sikre, at vi får alle med i enten fortsat uddannelse eller værdig beskæftigelse. Alt for mange unge i Assens Kommune er hverken i job eller i uddannelse.
Udvikling med omtanke – Vestfyn og Glamsbjerg skal vokse med omtanke
Der skal være liv – også på Vestfyn. Og det kræver mod og vilje til at tænke nyt.
Assens, Glamsbjerg, Tommerup, Aarupog de omkringliggende byer skal være attraktive steder at bo, leve og arbejde. Det kræver en aktiv bosætningsstrategi med fokus på det nære – natur, fritid og tryghed.
Jeg drømmer om, at vi tør investere i det, der skaber sammenhæng: Bedre offentlig transport, stier og forbindelser mellem byerne. Og at vi gør det lettere for både unge og ældre at bo, leve og drømme her.
Et eksempel er Asinioen – en vandrerute, der kan binde natur og by sammen. Den skal ikke bare være for turister, men noget vi som borgere bruger i dagligdagen og er stolte af.
Vi er nødt til at tænke kreativt og visionært, når det kommer til bl.a. friluftsbadet i Glamsbjerg. En fortsat drift af et udendørs badeområde er økonomisk usikkert. Vi skal hjælpe Idrætscenteret og de frivillige kræfter omkring det med at tænke i en ny fremtid, hvor området stadig er et aktiv for byen – blot på en bæredygtig måde.
Det vigtige er, at vi skaber rammer, som giver glæde – og som folk har lyst til at bruge året rundt.
Et stærkere foreningsliv – for alle aldre og alle typer
Når jeg tænker på fællesskab, tænker jeg på foreningslivet. Det er her, børn finder venner, voksne finder mening, og ældre finder selskab.
Jeg har selv stået på fodboldbanen og set glæden i øjnene på børn, der scorer deres første mål. Eller spejderdrengene der fik gang i bålet med kun 1 tændstik.
Jeg har set ildsjæle bruge aftener og weekender på at skabe aktiviteter – uden at få andet igen end smil og klapsalver.
Men det bliver stadig sværere at drive en forening. Regler, forventninger og mangel på frivillige gør det svært. Vi skal have en aktiv kommune, der udvikler og hjælper foreningslivet mest muligt.
Jeg vil arbejde for én indgang for foreningerne, mindre bureaukrati og mere hjælp til dem, der driver det hele. Der skal være plads til både den lille strikkeklub, skaklubben, de store idrætsforeninger og alt derimellem
Vi skal også sikre, at alle har mulighed for at være med. Uanset alder, pengepung eller baggrund. Det er fællesskab i praksis og et af elementerne vi skal styrke for at fastholde og tiltrække borgerne i kommunen.
Vi skal kunne leve hele livet – med værdighed og livskvalitet
Vi vil gerne blive gamle her – men vi vil også gerne leve godt.
Det handler ikke kun om pleje. Det handler om værdighed, nærhed og respekt.
Vi skal sikre, at vores ældre får den hjælp, de har brug for – og at der er tid til omsorg. Men vi skal også huske livskvaliteten: Et tilbud om at komme ud, deltage og være en del af noget større.
Og så skal vi turde sige det højt: Vi skal tage hånd om dem, der kæmper med ensomhed, stress og psykisk mistrivsel – både unge og gamle.
Vi skal sikre at alle unge kommer ind på et meningsfyldt spor, hvor de er motiveret for at finde en uddannelse og faglig livsvej.
Det kræver, at vi ser på hele mennesket – ikke bare diagnosen eller alderen. Derfor skal vi tænke på tværs af tilbud og arbejde tæt sammen med både foreninger og fagpersoner.
