Af Peter Risbro Brix, byrådskandidat (A)
Assens Kommune befinder sig i en dyb udfordring. Ifølge tal gengivet i Fyens Stiftstidende ligger vi helt i bunden, når det kommer til at fastholde vores borgere – især de unge og de børnefamilier, som udgør rygraden i et bæredygtigt lokalsamfund. Det er et mønster, vi desværre har set gentage sig over de seneste år: Alt for mange vælger at flytte væk. De søger mod større byer, mod uddannelse, job og det liv, som de ikke tror, de kan få her.
Den tendens skal vi tage dybt alvorligt. Ikke kun fordi den tømmer vores landsbyer og små bysamfund, men fordi den svækker hele det fællesskab og den sammenhængskraft, der er fundamentet for Assens Kommune. Hvis vi ikke handler, risikerer vi, at affolkningen fører til skolelukninger, foreningsdød, tomme butikker og færre offentlige investeringer. Det er en spiral, der – når først den ruller – er svær at standse. Men vi kan nå det endnu. Vi kan vende udviklingen.
Og jeg tror på, at vi kan gøre det. Ikke ved at stoppe folk i at tage ud – men ved at gøre det attraktivt at blive, og måske endda endnu mere attraktivt at vende hjem.
Et personligt valg om at blive
Jeg ved, hvad det vil sige at træffe et bevidst valg om at blive. Jeg er selv født og opvokset i Assens. Efter ungdomsår i Odense og studietid i København, valgte jeg sammen med min kone, Sara, at vende tilbage til det vestfynske. I 2007 slog vi os ned i Glamsbjerg, og her har vi bygget vores liv. Vi har tre børn, og vi har bevidst valgt det nærvær, den natur og det fællesskab, som kun et mindre samfund kan tilbyde.
For mig handler det ikke om at romantisere livet på landet. Det handler om at vælge en livsstil med mening. Det handler om plads, frihed og fællesskab. Om tryghed for børnene og nærhed til de mennesker, man bor iblandt. Den beslutning har givet os ro og kvalitet i hverdagen – men den er også et ansvar. For det kræver en aktiv indsats at holde liv i de små samfund. Det er ikke noget, der sker af sig selv.
Vi skal turde satse – og skille os ud
Assens Kommune skal turde tage livtag med udfordringen. Vi skal ikke affinde os med at være en kommune, man vokser op i – og flytter fra. Vi skal være et sted, man også vælger til. Men det kræver, at vi får skabt en tydelig fortælling om, hvem vi er, og hvad vi kan.
Vi skal positionere os – ikke som en miniversion af Odense – men som et ægte alternativ. Et sted med højt til himlen og korte afstande mellem mennesker. Hvor fællesskabet lever, hvor foreningslivet er stærkt, og hvor det er muligt at få familieliv, arbejdsliv og fritid til at gå op i en højere enhed.
Men det kræver handling, ikke bare hensigtserklæringer. Vi skal investere i det gode børneliv – i daginstitutioner, skoler og fritidsaktiviteter. Vi skal gøre det lettere at flytte til og blive boende – med attraktive boliger, gode pasningstilbud og stabile jobmuligheder. Og vi skal styrke vores infrastruktur, så pendling og mobilitet ikke bliver en barriere, men en mulighed.
Et stærkere foreningsliv, mindre bureaukrati
Foreningslivet er limen i vores lokalsamfund. Det er her børn lærer at tage ansvar, unge finder deres ståsted, og voksne finder fællesskab. Derfor skal vi styrke det frivillige arbejde – ikke binde det op i lange ansøgningsskemaer og bureaukratiske benspænd. Vi skal gøre det let at være frivillig, nemt at søge støtte, og hurtigt at få svar. For det er ildsjælene, der skaber aktiviteter, engagement og liv. Og vi må ikke kvæle dem i regler og proceskrav.
Samtidig skal vi investere i de faciliteter, der holder det hele sammen – haller, klubhuse, mødesteder, stier og udendørsarealer. Det er ikke bare udgifter – det er investeringer i fællesskab og sammenhæng.
Vi skal turde tænke grønt – og fremad
Noget af det, der adskiller mig fra mange andre, er mit stærke fokus på klima og grøn omstilling. Jeg mener, vi har et ansvar – ikke bare over for os selv, men over for kommende generationer. Derfor skal Assens Kommune gå forrest, når det gælder bæredygtighed, energirenovering, grøn transport og naturbevarelse. Vi skal gøre det lettere at træffe de grønne valg – og skabe grønne jobs, grøn læring og grøn livskvalitet.
Den grønne omstilling er ikke en hæmsko for vækst – den er tværtimod forudsætningen for, at vi kan skabe langsigtet udvikling, som både borgere og natur kan leve med. Her har vi muligheden for at positionere os som en progressiv kommune med blik for fremtiden – og respekt for det vi kommer fra.
Unge og familier skal have en grund til at blive
Vi ved, at mange unge rejser ud for at studere. Det er godt og vigtigt. Men vi må spørge os selv, hvorfor de ikke vender tilbage. Svaret handler ofte om manglende jobmuligheder, mangel på netværk, og en følelse af, at der ikke rigtig er noget at komme hjem til.
Her kan vi gøre en forskel. Ved at skabe praktikpladser, trainee-forløb og netværk mellem unge og lokale virksomheder. Ved at vise, at det faktisk er muligt at få en karriere – også på Vestfyn. Og ved at støtte iværksættere, kreative erhverv og grønne projekter, som kan tiltrække den næste generation af ildsjæle.
Samtidig skal vi turde kommunikere det aktivt – med kampagner, events og en stærkere fortælling om, hvad vi kan som kommune. Vi skal turde sælge os selv – ikke som provins, men som et sted, hvor liv kan leves på nye måder.
En kommune, der investerer i mennesker
Alt dette kræver, at vi tør investere i mennesker. I børnene. I de unge. I familierne. I fællesskabet. Jeg tror på, at vi kun skaber udvikling, hvis vi skaber tryghed. Hvis man som familie ved, at der er en god daginstitution i nærheden. En engageret skole. Et fritidsliv, der fungerer. En psykolog, hvis ens barn får det svært. En kommune, der griber – ikke først og fremmest kontrollerer.
Derfor vil jeg kæmpe for en bedre, hurtigere og mere nærværende indsats for børn og unge med mentale udfordringer. Adgang til støttegrupper, digitale løsninger, psykologer og psykiatere – uden måneders ventetid. Vi må aldrig acceptere, at børn og unge falder igennem, fordi systemet er for langsomt.
Det handler om at ville – og om at turde
Jeg er ikke politiker af profession. Jeg er far, frivillig og formand i en idrætsinstitution. Jeg har arbejdet med kommunikation og ledelse i næsten 20 år. Og jeg stiller op til kommunalvalget, fordi jeg ikke længere vil stå på sidelinjen og se til, mens vores kommune bliver tømt for liv.
Jeg tror på, at vi kan vende udviklingen – men det kræver mod. Mod til at forandre, mod til at investere, og mod til at tro på det bedste i mennesker. Det er den slags kommune, jeg ønsker at være en del af.
Hvis vi vil, kan Assens Kommune blive et sted, man ikke bare vokser op – men et sted man vokser i.
